ANNONCE
En virksomheds elforbrug fortæller kun en del af historien. To virksomheder kan bruge omtrent lige meget strøm over et døgn og alligevel belaste elnettet meget forskelligt. Hos den ene ligger forbruget jævnt. Hos den anden starter produktion, køling og opladning måske samtidig og skaber markante spidsbelastninger.
Netop den forskel er interessant, når batterilagring kommer ind i billedet.
Et Battery Energy Storage System, forkortet BESS, kan lagre elektrisk energi og levere den igen på et senere tidspunkt. Men for at forstå, hvad teknologien kan bruges til, er det nødvendigt at se på mere end størrelsen af batteriet.
kW og kWh fortæller to forskellige historier
Kilowatt-timer, kWh, beskriver en mængde energi. Kilowatt, kW, beskriver effekt – altså hvor hurtigt energi leveres eller forbruges på et givent tidspunkt.
Forskellen kan illustreres med en virksomhed, der har flere elbilsladere. Det samlede energiforbrug til opladning over et døgn kan være forholdsvis forudsigeligt, men belastningen bliver en anden, hvis mange biler sættes til opladning samtidig.
Et batterisystem skal derfor ikke alene vurderes på, hvor meget energi det kan lagre. Det er også nødvendigt at se på, hvilken effekt systemet kan levere, og hvor længe den ønskede belastning skal understøttes.
Et BESS anlæg består da også af mere end selve battericellerne. HyBESS beskriver blandt andet batteripakker, invertere og intelligent styring som dele af løsningen, hvor systemet kan tilpasses den konkrete anvendelse.
Det er samspillet mellem disse elementer og virksomhedens belastningsprofil, der er interessant – ikke blot et stort tal for batterikapaciteten.
Peak shaving kræver kendskab til spidsbelastningen
Peak shaving er et af de områder, hvor forskellen på energi og effekt bliver meget konkret.
Princippet er, at batteriet kan bidrage med effekt, når virksomhedens belastning topper. I stedet for at hele behovet i det pågældende tidsrum dækkes direkte fra nettet, leverer batteriet en del af effekten.
Men det kræver, at man ved, hvornår toppene opstår.
Derfor er et års samlet elforbrug ikke nødvendigvis tilstrækkeligt som dimensioneringsgrundlag. En belastningsprofil kan give et langt bedre billede af, hvordan strømmen faktisk bruges gennem dagen og ugen.
Det er eksempelvis relevant at undersøge:
- hvor høje belastningstoppene er
- hvor længe de typisk varer
- hvor ofte de forekommer
- hvilke installationer der skaber dem
- om forbrug kan flyttes uden brug af batteriet.
Det sidste punkt er væsentligt. Hvis en spidsbelastning kan reduceres ved ganske enkelt at ændre driften af bestemte installationer, bør den mulighed naturligvis indgå i vurderingen.
Batteriet får forskellige roller alt efter behovet
Peak shaving er kun én mulig anvendelse. Har virksomheden solceller, kan et batteri eksempelvis bruges til at lagre en del af produktionen og gøre energien tilgængelig på et andet tidspunkt.
Backup er en anden mulighed, men også her skal behovet defineres præcist. Skal hele virksomheden kunne fortsætte normal drift, eller handler det om at holde enkelte kritiske installationer kørende? De to opgaver kan stille meget forskellige krav til både effekt og kapacitet.
Batterilagring kan desuden indgå i løsninger, hvor strøm lagres og anvendes ud fra variationer i elprisen, ligesom batterikapacitet under de rette tekniske og markedsmæssige rammer kan anvendes til ydelser på energimarkederne.
Derfor giver spørgsmålet “Hvor stort et batteri har vi brug for?” sjældent mening som det første. Start i stedet med virksomhedens faktiske problem: Er det høje effekttoppe, et ønske om at udnytte egen solproduktion bedre, behov for backup eller en anden driftsmæssig opgave?
Når anvendelsen er klart defineret, kan kW, kWh og styringen af anlægget sættes ind i den rigtige sammenhæng. Det er dér, et stort industribatteri går fra at være lagerplads til strøm til at blive en aktiv del af virksomhedens energisystem.
